Jordbæris til sommervarmen

350 timer til at husdrømmen går i opfyldelse

Vi tæller nu dage, ja faktisk timer, til vi overtager vores drømmehus. Nu findes drømme jo i mange størrelser, og hvis jeg blev direktør i Vestas, ville det nok være 500m² strandvejsvilla jeg havde drømt om, men i denne omgang er drømmen vores skønne 1-plans villa fra 1972.

img_0042

Det har været en vanvittig jagt før vi endte med at finde huset, og vi har faktisk skrevet under på fire huse, før drømmen endelig gik i opfyldelse. Både Malene og jeg er født i Kastrup, og nu flytter vi hjem, eller næsten da vi flytter til Tårnby.

 

Krav til et hus

  • På Amager, Helst Tårnby Kommune
  • Meget gerne i 1plan
  • Stort køkken, ikke et køkken alrum, gerne et der er så gammelt, at vi nænner at skifte det
  • Et større badeværelse, ikke svært med det vi har nu, da det er under 2m²
  • 4 værelser
  • Bygget i perioden 1950-1979, da vi er ret vilde med retroting og huse med mere sjæl end nybyg. derudover ville en brændeovn ville være hyggeligt.

Alle de huse vi tidligere havde i søgelyser, eller forsøge at købe, levede op til de fleste krav, men der var kompromiser ved dem alle og det var vi indstillet på. Men vi har simpelthen været så heldige, at vi har fået opfyldt alle vores krav. Huset har faktisk en ekstra feature vi aldrig havde tænkt på, nemlig 20m² udestue, som vi glæder os vanvittigt til at bruge.

img_0036

Ombygningen

Det fede ved vores hus er, at alle de kedelige ting bare fungerer, der er et ret nyt tag, og næsten ingen fejl i tilstandsrapporten, så de ting der skal ændres, er kosmetisk inde i boligen, og det er lige det vi elsker.

Den overordnede tanke med renoveringen er at beholde den originale stil i huset, men opdatere det. Nogle ville måske pudse facaden op, og lave et køkken alum mv. og få huset til at ligne noget Eurodan lige havde bygget for dem. Der er overhovedet ikke væres stil. Når man elsker at lave mad, som jeg gør, så bruger man sit køkken som et værksted, på alle tider af døgnet, og det er bare ikke fedt inde i sin stue. Derfor skal vi ikke have det køkken alrum, som alle danskere åbenbart bare drømmer om.

img_0038

Vi skal have fjernet linoleum i køkken og bryggers, hvor der skal lægges nogle super fede italienske fliser. Så skal hele hytten have en ordentlig omgang med malerpenslen, og en gulvsliber skal forvandle alt trægulvet til en mørkere udgave. Og så til det ALLER fedeste, vi skal lave nyt køkken, helt fra bunden, en drøm jeg har haft siden jeg var teenager. Der bliver mindst 6 gange så meget opbevaring, som vi har i dag, og mindst 4 gange mere bordplads. Det bliver episk.

Senere har vi en plan op at opdaterer badeværelserne, hvor vi beholder det originale retrofliser, men giver gulv, bruser mv, en opdatering der komplimenterer det gamle.

Her er et par billeder fra salgsmaterialet, men bare rolig der kommer mange før- og efterbilleder af de enkelte renoveringsprojekter.

img_0041

img_0033

 

Vi ses i forstaden, i de moderate drømmes hus.

(nu er der kun 349 timer til vi får nøglerne)

/Forstadsfar

3 kommentarer

  • Astrid

    Køkken/stue ud i et er noget fanden har skabt. Og havde jeg vidst det før jeg købte hus, havde jeg ikke købt det vi har. Jeg ELSKER vores hus. Ville bare ønske jeg havde et køkken, hvor jeg ku lukke døren og skramle og regere og høre musik osv. I stedet forstyrrer jeg de andre i rummet og emhætten er pisseirriterende, osv osv. Så. Kan godt forstå dig. “Lukkede” køkkener er bedst:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsfar

      Vi er meget glade for vores helt almindelige køkken, men der er nærmest gået foleksport i køkkenalrum.
      Det er det indtryk man får i samtlige boligprogrammer, men når man steget frikadeller, koger fiskefond eller alt med kål, så er det lækkert at hele stuen ikke hørmer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Seriøst Jesper ! Det der hus havde jeg også købt! Hvor er det vildt lækkert – jeg elsker charmen og især det grønne og blå badeværelse 😂 glæder mig til at se hvad i gør ved det hele.
    Mon der er et magen til i Esbjerg 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordbæris til sommervarmen