Reklame: En klar fordele ved at være 30+

Reklame for Head & Shoulders - (Lad intet holde dig tilbage)

 

Alt for mange har krise, når de runder 30 eller 40, og ligeså mange siger, at livet først starter ved 30.

Jeg vil egentlig ikke rigtig give nogle af synspunkterne ret. Jeg levede i den grad livet før jeg blev 30, men det var et lidt andet liv, end livet som konsulent med beagle, barn og bungalow. (okay det er ikke en bungalow, men det passede med de 3 b’er)

Jeg har altid været vild med, at gå i byen, og komme hjem når solen først var stået op. Det er jeg sgu nok egentlig stadig, men det sker, heldigvis, ikke så ofte når man er 33, som når man er 23. Hvilket er ret fint, når man nu har tømmermænd i en uges tid. Som 23 årig kunne jeg sagtens klare en flytning, en cykeltur eller andet med tømmermænd, det fysiske fejlede intet, det var klart de moraske tømmermænd, der var de værste.

Jeg har altid gået voldsomt meget op i, hvad andre mennesker tænker om mig, nok markant mere end hvad godt er, hvilket har givet sine begrænsninger. Men det har heldigvis ændret sig helt vildt i takt med den stigende alder, og antallet af grå hår. Det er med tiden gået op for mig, at der slet ikke var noget, at have moralske tømmermænd over. Sådan er det jo tit med bekymringer, de er for det meste i hovedet, ikke ude i virkeligheden.

Uden at tænke over det er jeg gennem en periode, blevet mere og mere ligeglad med, hvad andre tænker om mig, eksempler følger:

 

Tatoveringer:

Det kan ikke komme som den stor overraskelse, at jeg er KÆMPE fan af tatoveringer, specielt old school tatoveringer med sømandsmotiv.

Jeg var 23 år da jeg fik min første tatovering, og jeg havde drømt om det længe, men ikke mange af mine venner havde og slet ikke dem jeg læste på universitetet med. Tatoveringer er faktisk slet ikke noget jeg er vokset op med, på trods af et helt liv på amager, ja det lyder vanvittigt.

I  mange år havde jeg den holdning, at de skulle kunne skjules, så folk ikke ville dømme mig på mit udseende, men på mine præstationer. Det princip er heldigvis røget af fløjten. Når man nu har brugt så mange penge på tatoveringer, at man i stedet kunne have købt en ny bil, hvorfor skulle man så ikke vise dem frem? Altså jeg render jo ikke rundt i bar mave på strøget, men I ved hvad jeg mener. Jeg tænker ikke længere over, hvad andre tænker om dem, og har ved flere lejligheder siddet i et ministerium med ærmerne rullet op. Det er nemlig gået op for mig, at folk stadig vil dømme dig på dine præstationer, selvom du har Kaptajn Haddock på overarmen.

Mad vs. Fodbold:

Jeg vil starte med fodbold i disse VM-tider, jeg har nemlig ikke set en fodboldkamp i fuld længde i nok 5-6år. Jeg har absolut ingen interesse i fodbold. Jeg har det nok med det, som med sex, det er signifikant sjovere at deltage i, end det er at se på. Det er virkelig ikke en populær holdning i danmark, og ved flere lejligheder er andre mænd nærmest blevet mopset på mig, når jeg siger, at jeg nok ikke kommer til at se en eneste kamp under VM.  Som ung, fulgte jeg med, ikke fordi jeg nød det, men så jeg kunne tale med, når andre talte om bold.

Med alderen er jeg blevet hamrende ligeglad. Nu fortæller jeg lystigt om min passion for madlavning og kager, når folk forsøger at tvinge mig til en diskussion om, der var gult kort eller ej i champions league finalen.

Shots/shorts:

Shots og shorts, det ene er jeg stoppet med, det andet er jeg begyndt på. Som ung hamrede jeg shots i byen, selvom jeg altid har haddet det, nu køber jeg i protest en cocktail, hvis nogen prøver at tvinge mig til, at høvle fiskefjæs eller andet klamt, som gud har skabt i vrede.

Shorts er jeg til gengæld blevet vild med.. Jeg har de vel nok tyndeste mandeben i kongeriget, på trods af vanvittigt mange kilometer på racercykel. Som ung døbte min storsøster mig Olivia, som hende den ranglede fra Skipper Skræk. Derfor gik jeg altid i lange bukser, også på ferier i Sydfrankring, fuldstændig åndsvagt. Jeg må bare konstatere at de ikke bliver større, men at det er fantastisk, med shorts, når det er varmt. Jeg har haft shorts på på nationalt tv, det var ikke sket for 10 år siden.

 

Konklusion

“lad intet holde dig tilbage” uanset om det er tatoveringer, andre interesser end gennemsnittet eller tynde dameben.

 

Vi læses ved

//Forstadsfar