F**king L**te mandag

18 dage der ændrede mit liv

I går blev de 10 nye bagedystdeltagere offentliggjort. Der giver stadig et sug i maven på mig, når det sker. De 18 optagedage og deltagelsen generelt, har virkelig ændret mit liv.

Der er mange oplevelser, som ændre dit liv, uddannelser, bryllupper, fødsler og jeg påstår ikke, at bagedysten kan sidestilles men min datters fødsel, men det er en milepæl i mit liv. Nu kan mit liv deles i to – før og efter bagedysten.

Lige nu er der Vild med dans, hvor man som standard skal kalde det for en rejse, når man ryger ud. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det for en rejse, men en oplevelse der har været med til at definerer mig som den jeg er. Det har givet mig oplevelser og venskaber jeg aldrig vil glemme og kan ikke takke mig selv nok, for at jeg tog springet og sendte en ansøgning.

Man kan godt sidde derhjemme og tænke, “halløj kammerart” det er jo bare et tv-program, men når man brænder for at bage og lave mad, så er castingprocessen en gyser i sig selv. Jeg sammenligner det med en fodboldspiller det kun må træne og aldrig spille kampe. Men jeg fik i den grad kampe.

 

Mødet med de 9 andre var magisk og i løbet af meget kort tid, har men et helt særligt fællesskab, med mennesker man har kendt i utrolig kort tid. Jette sagde i løbet af castingen, at hun havde meldt sig, fordi hun aldrig havde gået på efterskole. Det endte men at blive lidt vores ordsprog. Billederne herunder viser vores efterskolestemning fra vores motel-værelser

Samtidig møder man en fantastisk gruppe mennesker der arbejder i DR, en arbejdsplads som tit omtales negativt i medierne, men med hånden på hjertet, det er de varmeste, og skønneste mennesker i denne verden. Kunne jeg noget med medier, ville jeg med glæde arbejde hos DR livsstil i Aarhus.

Jeg ved sgu egentlig ikke hvad det præcist var der skete under de 18 dage på Clausholm, jeg kan bare konstatere, at jeg efter er et gladere menneske efter.

Jeg ville ønske st alle kunne få en oplevelse som dette, for der er fedt at lave noget man brænder for, selvom det er pikke hårdt at tackle job, bagning, fertilitetsbehandling, bagning og mere bagning.

Nu glæder jeg mig vanvittigt til at se den nye sæson og møde de 10 nye deltagere. Gør mig lige en tjeneste at ta’ pisse godt imod dem. Jeg ved hvilke følelser der løber igennem dem i disse dage, og glæder mig over 10 nye i bagefamilien.

 

// bagemøzz fra Forstadsfar (Ex mesterbager)

1 kommentar

  • Hejsa!
    Fedt at læse din beskrivelse om din oplevelse! Jeg har det helt på samme måde som dig!!!! Er så umådelig glad for at jeg tog springet ud i bagedysten, har ikke fortrudt et sekund…endnu da! Om lidt går det hele for alvor løs, og synes det er svært, helt at fatte omfanget af det endnu! Men fedt at føle sig velkommen i “bageklubben” tak for det!
    Mange hilsner fra Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

F**king L**te mandag